Indretningsarkitektens bedste råd – Hurtige fifs til lækker indretning

Indretning af huset eller lejligheden kan være noget af en udfordring. Det er en helt kunstform i sig selv, at indrette noget så det er pænt og lækkert. Når man så samtidig skal kombinere det æstetiske med det praktiske – og det faktum, at kæresten har det der hæslige maleri der absolut skal hænge i stuen – bliver man hurtigt presset og kan få lyst til at give op. Det er da heller ikke uden grund, at mange danskere ikke får gjort ret meget ved indretningen efter de første par flyttekasser er pakket ud, og hjemmet nu er nogenlunde beboeligt. Det er selvfølgelig langt fra optimalt, og vi har derfor taget fat i Indretningsarkitekt Jens Ladefoged, der har arbejdet med indretning i over 14 år. Hvis nogen kan give fifs til lækker indretning, må det da være en professionel.

 

Råd #1: Lys og Farver

Et hjem skal strudle med personlighed. Det der adskiller dit hjem fra kontoret, biblioteket eller naboens hus er, at det udstråler din og/eller din families personlighed. Det er et sted hvor du er omgivet af dine egne værdier, drømme og håb. Her har du lov til at være dig selv, og det gør hjemmet dig opmærksom på ved at signalere de samme ting som du render rundt med inde i dig selv. Hvis vi ikke personligør vores hjem, så er det ikke et rigtigt “hjem” – det er blot et hotel vi har valgt at sove i hver eneste nat. En hurtig måde at gøre hjemmet personligt og hjemligt er ved hjælp af lys og farver. Tænk over hvad dine yndlingsfarver er, hvad de forskellige farver får dig til at føle og hvordan du gerne vil have det i hvert enkelt rum. Køb så nogle forskellige lamper, og brug enten kulørte lamper eller sæt farvet papir op foran lampen. Nu kan du dække hele overflader, inklusive vægge, med en farve. Det dækker altså langt mere end et maleri, samtidig med det koster og fylder nærmest ingenting.

 

Råd #2: Klistermærker og Magneter

Ud over at benytte farver, kan du også sætte små ting op der siger noget om dig og dine værdier. Det behøver ikke at være et maleri i stuen – det kan sagtens være et lille klistermærke eller en magnet, der har dit favorit sportshold eller drømmebil på sig. Hæng det op på de kedelige hvide overflader i hjemmet såsom på køleskabet eller din vaskemaskine og se. Nu vil du blive eksponeret for disse personlige emner hver gang du bevæger dig ud i køkkenet eller skal vaske tøj. De sætter et smil på læberne, og selv hvis vi ikke er bevidste om det så hjælper de os med at føle os trygge og sikre. Når vi er omgivet af ting vi godt kan lide, og som vi kender rigtigt godt, så er det vi føler os hjemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.