Er det værd at spise multi-vitaminer?

Multivitaminer er de mest populære kosttilskud i handel i dag. Folk af alle aldre og fra alle demografiske grupper tager multivitaminer, og de er ofte folks første kosttilskud. Siden der findes så mange forskellige formler for multivitaminer udgør dette kosttilskud en hel underafdeling inden for kosttilskudsbranchen.

Multivitaminer diskuteres ofte i medierne og online, skønt der sjældent er indvendinger mod deres brug. Mange artikler og eksperter anbefaler en multivitamin som kosttilskud for generel sundhed. Men multivitaminer er sammensat af mange forskellige forbindelser, og det er aldrig en god ide at tage flere forskellige kosttilskud, uden der er en god og velunderbygget grund til det.

Ikke alle behøver at supplere kosten med en multivitamin. Folk med mangelfuld ernæring, der ikke kan afhjælpes med kostomlægning kan have gavn af at supplere med en multivitamin, men det afhænger også af den slags multivitaminformel, de køber.

Almindelige multivitaminer

Den mest almindeligt brugte og undersøgte multivitamin formel indeholder 100 procent af Acceptabel Daglig Indtagelse (ADI) af næringsstoffer, kroppen har brug for. Visse forbindelser, såsom magnesium og calcium er rent fysisk for store til at blive medtaget i disse kapsler. Jern udelades som regel også.

Almindelige multivitaminer er et effektivt og anbefalet kosttilskud for folk, der ikke får næringsstoffer nok gennem kosten. Husk, at kostomlægning både er mere effektivt og smager bedre end at bruge tilskud til at udbedre utilstrækkeligheder i kosten.

Selv om almindelige multivitaminer er gavnlige kosttilskud for folk, der bor i områder med lave indkomster eller mangel på fødevarer, hvor der ikke er nem adgang til ernæringsmæssigt gode fødevarer, bruges de oftere som forebyggende kosttilskud af folk, der spiser en varieret kost. Selv om undersøgelser viser, at der ikke er bivirkninger forbundet med almindelige multivitamintilskud, gavner de heller ikke, når de tages af folk, der allerede er sunde og raske.

Den eksperimentale multivitamin

Visse multivitaminformler indeholder 100 percent af ADI for de vigtigste vitaminer, men de indeholder også yderligere “antioxidant støtte” og andre phytonæringsstoffer, hvis gavnlighed for helbredet er tvivlsom.

Det er de multivitaminformler, der tit er forbundet med øget risiko for kræft i kliniske undersøgelser, siden de flest påstande om antioxidanter er baseret på E-vitamin indhold, som kan være skadeligt ved doseringer over 400 IU (18 gange højere end ADI).

Visse additiver er inaktive og har ingen virkning, såsom øget C-vitamin indhold, som ikke er forbundet med gavnlige virkninger. Andre ingredienser, som for eksempel lycopen, er medtaget på baggrund af foreløbige lovende resultater, men har sandsynligvis ingen virkning, når folk tager dem som kosttilskud i form af en multivitamin.

Disse multivitaminformler markedsføres som en forbedring over almindelige multivitaminformler, men de anbefales ikke som tilskud. I værste fald kan multivitaminer skade helbredet og i bedste fald er de en almindelig multivitamin med en højere pris.

Overskudsmultivitaminer

Selv eksperimentelle multivitaminformler holder sig som regel på måtten, når det gælder ADI for forskellige næringsstoffer. Den tredje kategori af multivitaminer indeholder imidlertid formler, der ser bort fra portionsstørrelser og fastlagte doseringer.

Overskudsmultivitaminer markedsføres som almindelige kosttilskud, uanset om de indeholder C-vitamin, hvidløg eller andre urter. Disse multivitaminer er ikke vitaminer, de er kombinationer af andre kosttilskud og forbindelser.

Multivitaminer og kosttilskud, der indeholder forskellige forbindelser, men skjuler doseringerne bag proprietære blandinger, bør undgås. Videnskabelige undersøgelser om individuelle kosttilskud er ikke relevante, fordi kosttilskud kan fungere anderledes, når de tages sammen. Når data for doseringer og ingredienser ikke er tilgængelige, er det ikke muligt at afgøre virkninger og sundhedsrisici forbundet med kosttilskuddet.

Multivitamintilskud, der angiver mængden for hver ingrediens, er sikre i brug, men bør kun bruges, hvis de anførte ingredienser er effektive kosttilskud for netop dine sundhedsmæssige mål.

Har jeg bruge for en multivitamin?

Multivitaminer bør, som alle kosttilskud, aldrig bruges uden god grund. Før du køber et nyt kosttilskud, skal du læse etiketten og spørge dig selv:

1. Hvilke ingredienser i dette kosttilskud er gavnlige for mine helbredsmæssig mål?

2. Hvilke ingredienser i dette kosttilskud er ikke gavnlige for mine helbredsmæssig mål?

3. Vil ingredienserne skade mig eller virke mod hensigten?

4. Ville det være dyrere at købe ingredienserne hver for sig end at købe dette kosttilskud?

Hvis multivitaminet ikke er skadeligt og ikke er dyrere end det, det indeholder, kan det være værd at tage i betragtning som kosttilskud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.