Det Bedste Citat fra En Julefilm Nogensinde

De fleste film har et eller andet, de gerne vil lære os. For mange af dem er målet selvfølgeligt først og fremmest at underholde os, men det er sjældent muligt for os mennesker at føle os underholdt, uden en eller anden form for ”mening” med det hele. Bare tænk på brætspil, computerspil og alle mulige andre former for underholdning: der er altid et mål. Noget der skal opnås. Det samme gør sig gældende med film: der skal være en eller anden konklusion, noget der får det til at give mening og gå op i en højere enhed. Vi skal gerne være klogere efter vi har set en film, ellers føles det let som spildt tid, at vi overhovedet så den.

Specielt julefilm har det med at ville lære os en masse gode værdier. Inspiration til at leve et godt liv, have næstekærlighed og så videre. Det er smukt, og jeg tror faktisk julefilm er en af de primære grunde til, at vi har formået at holde fast i jul som en højtid. Mange andre af vores traditioner er nemlig blevet så udvandede, at vi har glemt hvad de handler om. Det er bare blevet endnu en undskyldning for at samle familien, og bruge nogle penge på de ting, som butikkerne reklamerer med op til højtiden. Men juleaften har formået at bevare sin magi. Juletræet står stadig der med Julepynt på, i al sin pragt, og er omdrejningspunktet for hele familien. Og jeg er ikke i tvivl om, at filmene og deres gode præmisser, er hvad der skal have takken.

Det bedste citat jeg har liggende fra en julefilm kommer fra Alene Hjemme. Det lyder nogenlunde sådan her, når det oversættes: ”Jeg spiser junkfood og ser skrald i fjernsynet. I må hellere komme og stoppe mig!”.

Det er nemlig lige omkring dette øjeblik, at det går op for den kære lille dreng, at han savner sin familie. Han er på toppen af den drøm, som mange børn går og har en gang imellem. ”Hvis bare jeg kunne gøre lige som det passede mig!”. Her sidder han, og spiser dessert til aftensmad, mens han ser en tilfældig dårlig film i fjernsynet, som han normalt ikke ville have lov til at se. Toppen er nået. Men han kan mærke, at det slet ikke er så fyldestgørende, som han havde troet. Han savner faktisk de faste rammer: og det går op for ham, at de ikke eksisterer fordi hans forældre er onde og ønsker at begrænse ham. Nej, det er rammer skabt af kærlighed – det er af hensyn til ham, at visse ting er forbudte.

Jeg synes simpelthen det er så sigende, at det er på toppen af vores grådighed og frihed, at vi opdager hvad der virkeligt betyder noget her i livet. Vi kan have mange teorier om hvordan verden burde se ud, men de er typisk udtryk for, at vi er blinde overfor de ting der gør den virkelige verden smuk og sammenhængende.